




Lighthouse
På en helt unik beliggenhed i Thy smelter omgivelser, tid og velvære sammen i smukke former og optimale uderum. Grundens eksisterende a-hus er bevaret og skaber med tilbygningen en spænding mellem det åbne og lukkede og det horisontale og vertikale.
Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Sommerhus





Mylius Erichsens vej
I tråd med det oprindelige udtryk, er villaen totalrenoveret, med forbedringer der giver et bedre indeklima og en ny planløsning. Tidligere fejldisponerede renoveringer og tilbygninger er ændret, så der skabes en mere funktionel og ærlig bolig. Projektet skuer både frem og tilbage og tilføjer villaen den omtanke og ydmyghed, den fortjener. Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Villa
“Vi arbejder med en bred vifte af projekter og stilretninger. Uanset udgangspunktet er vi kompetente til at finde den rette løsning til den givne situation. Vi er behjælpelige med alle byggerigets faser fra start til slut, og har mange års erfaring med at lede byggeprojekter i mål på en måde, hvor der bliver taget hånd om forventning til økonomi, tid, og kvalitet.”





Gyldenborg
Tegnestuen varetager drift og vedligehold af etageejendommen Gyldenborg med stor ydmyghed overfor ejendommens opførelsestidspunkt. Etageejendommens døre er udskiftet med respekt for de oprindelige farver og det samlet udtryk.
Etageejendom




Havagervej
I et tidligere sommerhusområde skaber sammensætningen af tre A-huse en fantastisk rumlighed både ude og inde med højt til loftet, indrammede kig over Aarhusbugten og solfyldte uderum. Villaen er under udarbejdelse og tegnestuen er involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Villa




Thy Whiskey Destilleri
Transformationen af den tidligere staldbygning til gårdbutik og besøgscenter for Thy Whiskey bevarer staldens iboende æstetik og håndværksdyder. Interiøret er rustikt med bevarede staldvinduer, hestebåse og smukke synlige tømmerkonstruktioner, der reflekteres i det polerede betongulv. Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til og med projektforslag.
Erhverv





Recharge House
Uden udhæng og med trælister på terrasser, facader og tag fremstår sommerhuset helt stramt. Vinkelformen omslutter uderummet og skaber intimitet og læ. Åbningerne i bygningen opdeler funktionerne i hovedhus, anneks og sauna og giver overdækkede uderum.
Tegnestuen har været involveret i projektet hele vejen fra idé til tilsyn.
Sommerhus





Storkenhøjvej
På en fantastisk naturgrund i første række til Lillebælt opløses overgangen mellem inde og ude og den omgivende skov bliver en del af alle rum. Tagformen muliggør en udnyttet tagetage hvorfra udsigten over havet kan nydes. Sommerhuset er under udarbejdelse og tegnestuen er involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Sommerhus







Tingbakken
I et lille sommerhusområde i Nationalpark Thy med grønt på alle tage, indskriver sommerhuset sig helt i sine omgivelser. Med et stærkt og simpelt greb vokser bygningen op af jorden og skaber fra alle rum et fantastisk kig til omgivelserne. Sommerhuset er under udarbejdelse og tegnestuen er involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Sommerhus



Funderholmevej
På en skråning omsluttet af skov og sø får en gammel nedslidt villa nyt udtryk og liv. Naturen er helt tæt på og indrammes allerede ved ankomsten med et kig gennem bygningen. Vinkelformen og ydervæggene bevares, mens planløsningen og tagformen ændres og facaderne åbnes op. Villaen er under udarbejdelse og tegnestuen er involveret i projektet fra idé til myndighedsprojekt.
Villa





Aavego
Livet ude og inde smelter sammen i dette sommerhus, hvis to bygninger skaber et privat gårdrum, der fungerer som samlingssted og tillader at kun få kvadratmeter bruges til ekstra værelser. Sommerhuset udfyldes, om der er mange eller få og giver mulighed for at være sammen og trække sig tilbage.
Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Sommerhus





Fuglsøvej
Sommerhuset skyder ryg mod vejen og skaber med sine to bygninger og beplantning et privat uderum der muliggør store glaspartier, hvor overgangen mellem ude og inde udviskes. Mellem bygningerne opstår nicher med sol og læ, med den lokale fauna vokser helt tæt på terrasserne. Sommerhuset er under udarbejdelse og tegnestuen er involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Sommerhus


Store Torv
Facaden på etageejendommen på Store torv er restaureret så den igen fremstår skarpt og jævnligt vedligeholdt. Gårdrummet er renoveret og der er gennemført tilbygning af fire kontorer, samt depotrum. Tegnestuen har været totalrådgivere og involveret fra idé til tilsyn.
Etageejendom





M.P. Bruuns gade
Den eksisterende facade mod gaden er bevaret og restaureret, mens der mod baggården er bygget til i et moderne udtryk, der i sine farver bringer lys til baggården og taler sammen med det hvide baghus. Altangange giver et privat uderum til alle lejlighederne og på taget er opført en stor tagterrasse. Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Etageejendom


Vesterlandet
I Aggers forladte diskotekslokaler skabes der efter årtiers stilhed igen liv. Kernebygningerne bevares, men åbnes op og transformeres til, i fremtiden, at rumme en butik, et kontorfællesskab, naturhotelværelser og et orangeri til restauration.
Transformationen er under opførelse og tegnestuen er involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Erhverv






Silkeborgvej
En fantastisk udsigt over Brabrandsøen placerer villaens leverum på førstesalen, hvor det bedste udsyn er. Brede foldedøre åbner helt op mellem inde og ude, og fra altanerne kan solen nydes hele dagen. Teglstenene giver en tyngde og træet en varme til villaens udtryk.
Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til projektering.
Villa
“Vores arbejde er en kontinuerlig forfinelse af relationen mellem praktik og æstetik. Vi ønsker at indgå i en skabende proces, hvor forestillingerne og drømmene når virkeligheden. Hvor praktikken er en del af æstetikken fra begyndelsen og omvendt. Hver ny opgave er unik og kræver sin egen særlige løsning, udledt af kundens ønsker og behov.”





Wood House
Naturen er en integreret del af sommerhusets oplevelse og atmosfære, hvor alle rum åbner op for den tætte beplantning, der omkranser huset. Den store organisk formede terrasse og det sammenhængende tag forbinder hovedhus og anneks, så sommerhuset opleves som én helhed. Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Sommerhus




Elbækvej
Udover totalrenoveringen af 70’er villaens indre og ydre i et originalt udtryk, er uderummene grundigt bearbejdet. I gennemgangen mellem forhave og baghave pryder dennesmukt udformet udebruser. Tegnestuen har været involveret i projektet idé til tilsyn.
Villa




Odensegade
Etageejendommen er restaureret tro mod det originale udtryk og indpasser sig smukt i de charmerende omgivelser. Taget, de gamle vinduer og kviste er udskiftet til nyt og ejendommen kan igen holde langt frem i tiden. Tegnestuen har været totalrådgivere og involveret fra idé til tilsyn.
Etageejendom



Vestergade
I den historiske gade, Vestergade, indskriver etageejendommen sig i materialer, vinduesrytme og bygningshøjde sine nabobygninger, men med et detaljeringsniveau, der skaber et nutidigt aftryk. Etageejendommen er under udarbejdelse og tegnestuen er involveret fra idé til tilsyn.
Etageejendom




Fuglsøvig
Med en formidabel udsigt over hav, skov og marker er sommerhuset tilrettelagt, så alle værelser opnår et bredt udsyn, lysindfald fra flere sider og høj grad af privatliv. Udtrykket er simpelt med materialer som inde og ude fortæller om sin placering midt i skoven.
Sommerhus





Recharge House
Fra alle vinkler indskriver sommerhuset sig smukt i de fascinerende omgivelser påkanten af Nationalpark Thy. En stærk stoflighed og højt detaljerede konstruktionsmøder skaber et helle i hverdagen tæt forbundet med stedet.
Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Sommerhus
”Vores arkitektur er gennemført. Der er sammenhæng fra helhed til detalje og er tilpasset den kontekst, der bygges i.
Vi søger det enkle, men raffineret resultat, hvor bygningens materialitet, omgivelser og indretning går op i en højere enhed.”



P.S. Krøyers vej
Murermestervillaen fra 1926 er bevaringsværdig og restaureret med ydmyghed overfor det oprindelige udtryk. Taget er udskiftet og efterisoleret og facaden sat i stand. Tegnestuen har været involveret i projektet fra idé til tilsyn
Villa




Emil Aarestrups vej
I samme farvenuancer og sprosseringsrytme som murermestervillaen fra 1930’erne, er tilbygningen af en ny indgang en generøs tilføjelse til det allerede eksisterende. Indgangen er smukt forbundet til omgivelserne og skaber en mellemzone med udestuefunktion.
Tegnestuen har været involveret i projektet hele vejen fra idé til tilsyn.
Villa






Elvervej
Beliggende med direkte udsyn til Kalundborg Fjord åbner tilføjelsen til det eksisterende sommerhus helt op for omgivelserne og forbinder de to, tidligere adskilte, men smukt formgivet bygninger. Et bredt udhæng beskytter mod overophedning og skydedøre i facaden skærmer for vind og indbliksgener. Sommerhuset er under udførelse og tegnestuen er involveret i projektet fra skitsering til tilsyn.
Sommerhus





Odensegade
Etageejendommens facade er restaureret så dens smukke detaljer igen står skarpt. Taget og vinduerne er udskiftet tro mod det eksisterende udtryk, men med en optimal udnyttelse af tagetagen og en istandsættelse af alle lejligheder.
Tegnestuen har været totalrådgivere og involveret fra skitsering til tilsyn.
Etageejendom


Mejlgade
Det bevaringsværdige byhus fra begyndelsen af 1800-tallet opretholder sin nuværende facade mod Mejlgade, mens den indre disponering og facaden mod baghaven ombygges og åbnes op. Stadig med klare referencer til husets oprindelige byggeskik. Byhuset er under udarbejdelse og tegnestuen er involveret i projektet fra idé til tilsyn.
Byhus




Willemoesgade
Hjørneejendommen er restaureret tro mod det originale udtryk og omgivelsernes bygninger. Taget, de gamle vinduer og kviste er udskiftet til nyt og ejendommen er beskyttet mange år frem. Tegnestuen har været totalrådgivere og involveret fra idé til tilsyn.
Etageejendom








Engholmvej
Med et allerede velfungerende indre er projektet blevet til tilbyg frem for nybyg. Villaen omsluttes af et nyt bryggers, et orangeri, en stor udestue og en ny soveafdeling og der skabes på den vis nye facader. Et helt nyt udtryk opstår og livet leves i overgangen mellem inde og ude. Tilbygningen er under udarbejdelse og tegnestuen er involveret i projektet fra idé til tilsyn.